Nogle gange er en enkelt sætning nok til at belyse meget bredere problemstillinger. For nylig reagerede sangerinden Theodora med styrke og humor på sexistiske og racistiske kommentarer om sin krop. Hendes reaktion kaster lys over en vedvarende virkelighed for sorte kvinder i fransk musik.
Bemærkninger om hendes krop, der langt fra var uskadelige
Theodora, kendt for sit hit "Kongolese sous BBL", delte sin oplevelse af de bemærkninger, der har plaget hendes karriere: "Din numse er ikke så stor." Bag denne kommentar ligger meget mere end en simpel dom: det er udtryk for en eksotiserende og reduktiv vision, hvor en sort kvindes krop bedømmes og kategoriseres, før hendes kunst overhovedet bliver hørt. Denne type kommentar reducerer hendes arbejde som singer-songwriter til et objekt for fysisk kommentar og ignorerer den kreativitet, teknik og humor, der allerede er til stede i hendes kunstneriske retning.
Præsenteret som "jokes" eller "meninger", er disse bemærkninger aldrig uskadelige. De bidrager til normaliseringen af hverdagsvold, hvor sorte kvinder ofte primært opfattes som kroppe, der skal bedømmes, snarere end kunstnere, der skal beundres. Og det er præcis, hvad Theodora fordømmer: behovet for at minde folk om, at hendes kunst ikke er begrænset til hendes udseende.
Misogyn: Når sexisme og racisme mødes
Når Theodora taler om "racistiske fyre", refererer hun til et specifikt fænomen: kvindehad. Dette udtryk, som allerede er brugt af kunstnere som Aya Nakamura og Yseult, beskriver en specifik form for diskrimination rettet mod sorte kvinder, hvor sexisme og racisme kombineres. Disse kunstneres talenter bliver sat spørgsmålstegn ved, deres succeser minimeret, og deres kroppe gransket fra alle vinkler.
Theodora forklarer, at hun skal "kæmpe fem gange hårdere" for at eksistere i den franske musikbranche. Denne virkelighed understreger den ekstra indsats, sorte kunstnere skal yde for at opnå anerkendelse, og hvor skrøbelig deres synlighed forbliver i lyset af vedvarende stereotyper. Hendes historie er langt fra blot et personligt råb, men minder om mange kvinders, der hver dag skal hævde deres legitimitet.
Se dette opslag på Instagram
Et politisk budskab formidlet gennem musik
Det, der gør Theodoras tilgang særligt inspirerende, er, hvordan hun forvandler sine sociale medier og interviews til en platform. Hvert ord, hun siger, bliver en form for støtte til dem, der føler sig usynlige. Hun forklarer, at hendes stemmer især resonerer med "mange unge sorte piger", som kan se sig selv afspejlet i hendes image og hendes historie.
Denne politiske dimension er ikke ny i musikverdenen: mange sorte kunstnere bruger deres berømmelse til at skabe kulturelle forandringer. Theodora siger selv, at de i musikken nu har "mere magt end i politik" til at ændre tankegang. Hendes aktivisme viser, at synlighed og selvbekræftelse er stærke værktøjer til at nedbryde stereotyper og fremme lighed.
En succes der trodser stereotyper
Trods kritik og upassende bemærkninger fortsætter Theodora med at være en kæmpe succes. Hendes hits bliver ved med at komme, hendes koncerter bliver udsolgt, og hendes annonceringer af shows på store spillesteder og festivaler beviser, at hendes talent er bredt anerkendt. Denne succes modbeviser alle de reduktive fortællinger, der forsøger at begrænse hende til hendes udseende eller reducere hende til en karikatur. Theodora viser, at en sort kvinde kan påtvinge sig sin egen stil, sin musik og sit image uden at undskylde for at være sig selv. Hun forvandler kritik til styrke, og hendes kunstneriske valg bliver erklæringer om frihed og selvbekræftelse.
I sidste ende er Theodoras reaktion på sexistiske og racistiske bemærkninger meget mere end en viral punchline: det er et klart budskab til alle, der kæmper for at blive hørt og respekteret. Hun demonstrerer, at det er muligt at få succes i et miljø, der stadig er præget af stereotyper, samtidig med at man forbliver tro mod sig selv. Hun minder os om, at hverken upassende humor eller fordomme bør kvæle kvinders kreativitet og stemmer.
