Laetitia Casta, et fransk modeikon og en åbenhjertig mediefigur, optræder i ELLE-magasinet i en fotoserie, hvor lingeri og gennemsigtige outfits illustrerer en kvinde fri for aldersrelaterede begrænsninger. Med en vis konsekvens i sin karriere legemliggør skuespillerinden og modellen en stemme, der udfordrer vedvarende stereotyper omkring kvindelig modenhed.
En æstetisk tiltalende og selvsikker fotosession
I dette nye nummer af ELLE poserer Laetitia Casta med selvtilliden fra en person, der har navigeret gennem årtierne uden at bukke under for konformitetens pres. Med et direkte blik fremstår hun i outfits, der langt fra at reducere hendes image til en ren æstetik, bekræfter en personlig opfattelse af skønhed: en skønhed, der udvikler sig med tiden uden at fornægte livets præg.
Disse fotografier minder om andre ikoniske øjeblikke i hendes karriere, såsom Lui-forsiden fra 2019, hvor hun poserede nøgen på en klippe på Korsika. Igen vakte billedet lige så meget beundring som kritik, hvilket illustrerer den stadig håndgribelige spænding omkring kvindekroppens synlighed, især efter 40.
Se dette opslag på Instagram
Mellem beundring og voldsom kritik
På sociale medier var reaktionerne hurtige. Mens mange internetbrugere roste hendes ytringsfrihed og tidløse elegance – "Tidløs skønhed" , "Inspiration for alle kvinder" – var andre fornærmede over iscenesættelsen: "Halvnøgen igen" , "Hun prøver at blive bemærket" var blandt de mest kritiske kommentarer.
Disse reaktioner afslører en vedvarende dobbeltmoral: hvad der værdsættes hos såkaldte modne mænd, anses ofte for upassende hos kvinder i samme alder. Denne hverdagslige sexisme, der stadig er udbredt i online diskurs, understreger, hvordan synligheden af kvinders kroppe forbliver indrammet af rigide normer: efter en vis alder bliver beskedenhed forventet, om ikke påtvunget.
En kritisk stemme mod modebranchen
Ud over billederne udtaler Laetitia Casta sig også. I Madame Figaro diskuterer hun modeverdenens udskejelser, som hun kender indgående. Hun fordømmer især presset for at være ekstremt tynd og fremhæver det absurde i visse såkaldte "standard"-størrelser - nogle gange sammenlignelige med et 12-årigt barns - som selv teenagepiger pålægges.
Hun kritiserer også tabet af personlighed i et kapitalistisk system, der værdsætter produktivitet på bekostning af individet. Hun afviser kunstgrebet i en kropspositiv diskurs, der er forvrænget i sin essens, og taler for en mere oprigtig og realistisk tilgang til kropsdiversitet.
En fri og sammenhængende bane
Skuespillerinden, moren og den offentlige person, Laetitia Casta, legemliggør en form for frihed, hun hævder at være sin egen. Hendes tilgang synes at være en del af et kontinuum: en kvinde, der altid har hævdet sin individualitet, både i sine kunstneriske valg og i sin medietilstedeværelse. Ved at værdsætte sin krop, som den er, ved at tale imod restriktive normer, åbner hun et rum for repræsentation af kvinder på hendes alder, der alt for ofte gøres usynlige eller karikerede. Hendes optræden er ikke blot et øjeblik af kommunikation: det bliver en diskret, men kraftfuld politisk gestus mod aldersdiskrimination og hverdagssexisme.
Gennem denne nye fotoserie og sine offentlige udtalelser fortsætter Laetitia Casta med at dekonstruere de normer, der pålægges kvinder, især dem, der er relateret til alder og udseende.
