At dyrke sport burde være synonymt med glæde og velvære. Alligevel bliver oplevelsen for mange teenagepiger en kilde til stress og ubehag. I Frankrig, ligesom internationalt, er der en bekymrende tendens: piger trækker sig gradvist tilbage fra fysisk aktivitet, efterhånden som de bliver ældre.
Når kroppen bliver en hindring
Puberteten er en tid med intens forandring, og den unges krop kan til tider føles utilpas. I Frankrig indrømmer 63 % af teenagepiger, at de føler sig selvbevidste om deres udseende, hvilket er en stor hindring for at deltage i sport. Denne virkelighed er ikke unik for Frankrig: I Storbritannien holder 43 % af pigerne op med at dyrke sport og angiver lignende årsager, lige fra problemer med kropsopfattelse til menstruation, for ikke at nævne frygten for at blive dømt af andre.
På den anden side af Atlanten afslører en canadisk undersøgelse , at en ud af tre teenagepiger opgiver sport, inden de fylder 16 år. Årsagerne er de samme: fysiske forandringer, men også mangel på inspirerende rollemodeller og passende vejledning. Disse tal tjener som en påmindelse om, at forholdet til den unges krop er et universelt problem, der fortjener opmærksomhed og medfølelse.
Livsstil, der undertrykker lysten til at bevæge sig
Ud over bekymringer om fysisk form udgør tidsbegrænsninger en anden hindring. Mere end halvdelen af franske teenagepiger (57%) rapporterer, at deres travle skemaer giver lidt plads til sport. Amerikanske undersøgelser bekræfter denne tendens: Piger fra mindre privilegerede baggrunde er dobbelt så tilbøjelige til at stoppe med at dyrke sport som deres mandlige modparter på grund af mangel på tid, tilgængelige faciliteter eller familiestøtte.
Sene arbejdstider, lange rejser og mangel på sportsfaciliteter designet til dem gør deltagelse vanskelig, endda afskrækkende. Denne observation viser, at barrieren ikke kun er psykologisk: den er også logistisk og social.
Andres blik: en universel byrde
Både i omklædningsrummet og på banen kan dømmekraften være lammende. I Frankrig rapporterer 40 % af teenagepiger, at de føler sig ydmyget af den måde, andre ser på dem. I Storbritannien stiger denne følelse til 68 %, forstærket af de standarder, der promoveres på sociale medier.
I Canada vælger nogle unge piger at droppe holdsport simpelthen for at undgå at "vise deres kroppe" eller blive hånet af deres jævnaldrende. Dette sociale pres, kombineret med frygten for at blive dømt af andre, bidrager til at skabe et miljø, hvor sport ophører med at være en fornøjelse og bliver en kilde til angst.
Træthed og sportsudbrændthed
Rundt om i verden ser teenagepiger ud til at følge den samme vej: De stigende krav fra skole, socialt liv og digital teknologi giver ikke meget plads til sport. Når det dyrkes konkurrencepræget, kan det endda generere yderligere stress. Unge kvinder med anden etnisk baggrund eller fra dårligt stillede baggrunde står over for endnu flere forhindringer, hvilket forværrer deres manglende interesse for sport og dets konsekvenser for deres fysiske og mentale sundhed.
Løsninger, der ændrer spillet
Stillet over for denne situation viser flere initiativer sig at være opmuntrende. MGEN-Kantar-undersøgelsen anbefaler især passende timer (kl. 17-19), bekvemt placerede faciliteter, fleksible sessioner og støttende supervision. Disse ideer finder genklang andre steder i verden:
- I Canada tilbyder programmet "She Plays" ikke-konkurrenceprægede aktiviteter med fokus på sjov og selvtillid.
- I Storbritannien hjælper "This Girl Can" teenagepiger med at genoptage forbindelsen til sport uden præstationspres.
- I Australien har "Girls Make Your Move" til formål at reducere frafaldsprocenter ved at gøre sport inkluderende og synlig.
Disse initiativer viser, at det med lytning og tilpasning er muligt at give teenagepiger lysten til at bevæge sig tilbage, samtidig med at de respekterer deres rytme og kroppe.
En folkesundhedskrise
Faldet i teenagepigers interesse for sport er ikke blot en forbigående dille: den påvirker både den fysiske og mentale sundhed. Mindre fysisk aktivitet fører til øget stillesiddende adfærd, risiko for vægtøgning, menstruationsproblemer samt angst, isolation og tab af selvtillid. I Frankrig stopper næsten hver anden pige med at deltage i sport mellem 13 og 18 år. WHO anslår på verdensplan, at 84 % af unge piger ikke opfylder minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet.
At give teenagepiger glæden ved bevægelse tilbage handler derfor ikke kun om præstation: det handler om sundhed, velvære og selvtillid. Med skræddersyede løsninger er det muligt at forvandle sport til en positiv, tilgængelig og befriende oplevelse for alle.
