I dag dukker en overraskende, men afslørende observation op: den nye generation synes at opgive traditionel opdragelse til fordel for kæledyr. Mellem umiddelbar hengivenhed, fleksibilitet og kontrollerede omkostninger genopfinder millennials og Generation Z konceptet om hjem og familiebånd.
En undersøgelse, der bekræfter den globale tendens
Ifølge en undersøgelse foretaget af Total.Vet med 400 barnløse amerikanske kvinder i millennial-generationen anser 70 % deres kæledyr for at være en erstatning for et barn. Endnu mere fascinerende er det, at 69 % siger, at det er lettere at "opdrage" end et barn, og 48 % anser det for at være billigere.
Ud over statistikkerne afslører vidnesbyrdene en dybere virkelighed: disse dyr indtager en central plads i menneskers liv, nogle gange sammenlignelig med et barns. Nogle deltagere organiserer deres dagligdag omkring deres ledsagers behov, fejrer dens fødselsdage eller tegner en specialiseret sygeforsikring. Det følelsesmæssige bånd er intenst, oprigtigt og omsorgsfuldt og tilbyder en blid og bevidst forældreoplevelse uden de traditionelle kompromiser, der er forbundet med at opdrage et barn.
Sydkorea: et slående eksempel
Tendensen er også tydelig internationalt. I Sydkorea steg antallet af registrerede hunde med 44,6 % mellem 2019 og 2022, fra 2,09 millioner til 3,03 millioner. Salget af hundefoder overgik endda salget af modermælkserstatning. I mellemtiden faldt fertilitetsraten til 0,72, og hundedaginstitutioner blomstrer i større byer.
Dette fænomen har givet anledning til et nyt udtryk: "dinkwons" ("dobbelt indkomst, ingen børn, med et eller flere kæledyr"), der henviser til par med dobbelt indkomst uden børn, som investerer kraftigt i deres kæledyrs velbefindende. Samfundet er i forandring, og den offentlige politik, der stadig fokuserer på at øge fødselsraterne, kæmper for at holde trit med dette kulturelle skift, hvor hunde og katte bliver sande medlemmer af familien.
Fleksibilitet, hengivenhed og autonomi: hvorfor dette valg er tiltalende
Hvorfor en sådan dille for dyr frem for menneskeligt forældreskab? Der er mange grunde til det. Unge mennesker sætter pris på det enkle ved at leve med et kæledyr: det er relativt nemt at rejse eller tage ud at gå, omkostningerne er generelt lavere, og hengivenheden er umiddelbar og ubetinget. Dyret bliver mere end blot en ledsager; det er en følelsesmæssig partner, der er i stand til at opfylde behovet for tilknytning uden at pålægge de begrænsninger, der ofte er forbundet med forældreskab.
Dette valg afspejler også en omdefinering af sociale og familiære normer. For mange er det at stifte familie ikke længere et nødvendigt skridt mod selvrealisering. At eje et kæledyr giver mulighed for at skabe et stærkt følelsesmæssigt bånd, samtidig med at man bevarer sin autonomi og frihed. Det er det, vi kalder "valgt forældreskab": en bevidst og positiv måde at investere i et forhold på, uden de ofre, som traditionel forældreskab kræver.
En varig og afslørende tendens
Dette fænomen afspejler dybtgående forandringer: økonomisk pres, karriereprioriteter, moderne ensomhed eller simpelthen ønsket om at leve livet fuldt ud. Dyr udfylder et følelsesmæssigt og socialt tomrum, samtidig med at de tilbyder en blid, givende og glædelig form for ansvar. De erstatter ikke børn, men de tilbyder et levedygtigt og tilfredsstillende alternativ for mennesker, der ønsker at opleve kærlighed og omsorg dagligt, på deres egen måde.
Afslutningsvis er fremkomsten af kæledyr i moderne hjem ikke blot en forbigående dille. Det illustrerer en kulturel revolution, hvor hengivenhed, frihed og kropspositivitet har forrang frem for traditionelle familiemodeller. Den nye generation beviser således, at det er muligt at pleje stærke og ægte bånd, samtidig med at man opretholder en livsstil, der passer dem. Mellem babyer og pelsede venner synes millennials og Generation Z at have truffet deres valg: Nogle gange kan den bedste ledsager faktisk være firbenet.

Il ne s’agit pas d’une tendance. C’est le résultat d’une gestion de l’administration publique par des économistes (en réalité, des comptables d’entreprise). Les économistes ne voient pas l’enfant et considèrent l’investissement des parents dans son éducation comme une fiction. De ce fait, ils conçoivent les impôts et les pensions comme contraires au système naturel.