Mélanie De Jesus Dos Santos, en gymnast fra Martinique med 7 europæiske medaljer, herunder 4 guld og 4 bronze ved verdensmesterskaberne i 2023, brød for nylig sin tavshed på RTL . Hun blev trods sine ambitioner elimineret i kvalifikationsrundene til OL i Paris i 2024 og beskrev en brutal usikker situation efter legene: sponsorer som Dior, LVMH, Adidas og Venus er forsvundet, hvilket har efterladt hende uden en stabil indkomst.
En strålende track record i lyset af den økonomiske virkelighed
Trods en exceptionel karrierevej – hun ankom til det franske fastland som 12-årig fra Martinique, blev hurtigt integreret på det franske juniorlandshold og opnåede store ting på seniorniveau trods en alvorlig ledbåndsskade i 2015 – legemliggør Mélanie De Jesus Dos Santos håbet for fransk gymnastik. Men efter skuffelsen ved hjemme-OL, som førte til en udbrændthed behandlet af en psykolog, psykiater og hypnose, rammer virkeligheden hårdt: "I dag har jeg ingenting [...] Man går fra alt til ingenting, man føler sig forladt," fortalte hun RTL.
Hun bor hos sine forældre på grund af manglende midler til en lejlighed og arbejder som ansat på Crégym Martinique for at forsørge sig selv. Hun understreger, at "gymnastik ikke er en professionel sport, man skal vinde for at tjene penge" .
Se dette opslag på Instagram
Tilbage til gymnastik af nødvendighed snarere end passion
I starten var mesteren fast besluttet på aldrig at røre et redskab igen efter Paris – "Jeg havde ikke sat mine ben i et fitnesscenter siden," sagde hun i juni i det franske tv-program C à Vous – men finder sig tvunget til at vende tilbage: "Selv hvis jeg ikke vil tilbage til gymnastik, hvad skal jeg så gøre? Jeg har aldrig arbejdet, jeg kender ikke den normale verden." Som 25-årig, uden en uddannelse eller professionel erfaring, tvinger Mélanie De Jesus Dos Santos sig selv til at gøre det, hun kender, og beklager manglen på føderal støtte efter de olympiske lege, der kunne have lettet overgangen.
Onlinereaktioner: massiv støtte versus hård kritik
RTL-videoen er eksploderet i antal visninger og har skabt en bølge af solidaritet for dette "råb om hjælp" angående den usikre situation for ikke-professionelle atleter, som ofte glemmes efter OL-rampen. Hatere har også reageret vredt: "Vrangforestillinger", "Vi vil ikke have ondt af hende, hun er ung, hun burde gå tilbage i skole", "Sagde dine forældre ikke, at du ikke skulle satse alt på en sport, der ikke betaler sig?" Denne modreaktion afslører de samfundsmæssige spændinger omkring kvindesport og atleters livsvalg, som ofte overses på trods af de familiemæssige og personlige ofre, de bringer.
En opfordring til at gentænke støtten efter olympiske lege
Dette vidnesbyrd fremhæver et strukturelt problem: afslutningen på sponsorater efter legene, manglen på et sikkerhedsnet og det akkumulerede mentale pres. Mélanie De Jesus Dos Santos opfordrer implicit til bedre føderal og samfundsmæssig støtte til atleter i "slutningen af deres cyklus" og forvandler sin kamp til en national debat om værdien af eliteamatørsport.
Se dette opslag på Instagram
Gennem Mélanie De Jesus Dos Santos' historie blotlægges elitesportens sårbarhed: Bag ekspertise, disciplin og medaljer ligger skrøbelige baner, afhængige af resultater og mediesynlighed. Hendes vidnesbyrd er langt fra et isoleret tilfælde og minder os om, at mange atleter opererer inden for en usikker økonomisk model, hvor sportslig anerkendelse hverken garanterer økonomisk stabilitet eller en gnidningsløs overgang til en ny karriere. Bølgen af følelser – lige fra empati til uforståelse – der er udløst på sociale medier, understreger det presserende behov for at gentænke de franske atleters status.
