I Japan er der for nylig opstået et foruroligende fænomen kendt som "butsukari otoko", der er karakteriseret ved mænd, der bevidst skubber og skubber kvinder i overfyldte offentlige rum. Denne handling, ofte forklædt som en simpel ulykke, har primært til formål at intimidere kvinder og sårbare personer, hvilket rejser voksende bekymring om sikkerheden i byområder.
Et hurtigt voksende og veldokumenteret fænomen
Denne aggressive (og sexistiske) adfærd fik udbredt opmærksomhed på sociale medier med cirkulationen af videoer, der viser en mand, der gentagne gange skubber til kvinder på en togstation i Tokyo. Siden da er hyppigheden af disse hændelser steget: en undersøgelse fra 2024 i Japan afslørede, at næsten 14 % af respondenterne havde været ofre, mens 6 % havde været vidne til sådan adfærd. Disse aggressorer, ofte midaldrende mænd, finder i disse handlinger "en måde at udtrykke frustration og dyb vrede på".
@sandyinjapannn Svar til @mango donut ♬ original lyd - Sandy på japansk 🇹🇼🇦🇺🇯🇵
Forskellige profiler af aggressorer
Fire hovedtyper af angribere er blevet identificeret:
- Stalkerne, der metodisk vælger deres mål (ofte kvinder).
- De selvtægtsmænd, der hævder at handle "i selvforsvar".
- Aggressorerne, der udtrykker "deres vrede gennem voldelige gestus".
- De "frie elektroner", der nægter den mindste begrænsning i fodgængertrafikken og bevidst støder sammen med andre.
@wekaypoh Vær på vagt over for "Butsukari Otoko" også kendt som "Bumping Man", en body slamming-trend, der rækker ud over Japan! (ja, det er virkelig en ting) #sgnews#japan #kvinder #butsukariotoko #sikkerhed #wekaypoh ♬ original lyd - weKaypoh
Vrede forankret i sociale spændinger
Ifølge ofrene er dette fænomen en del af en bredere kontekst af patriarkat og giftig maskulinitet i Japan. Den frustration, som nogle midaldrende mænd føler, knyttet til sociale og kulturelle problemer, hvor mænd overvejende er privilegerede, kunne forklare oprindelsen af disse målrettede angreb mod kvinder.
Det er afgørende at understrege, at denne sociologiske forklaring på ingen måde kan retfærdiggøre disse handlinger. Det faktum, at kvinder endnu engang føler sig utrygge i det offentlige rum, understreger problemets vedvarende omfang: de oplever vold og intimidering blot ved at leve deres daglige liv. Dette afslører ikke kun mangel på beskyttelse og forebyggelse, men også det presserende behov for at gentænke de sociale normer, der opretholder disse uligheder og bringer kvinders sikkerhed i fare. Enhver kvinde bør kunne bevæge sig frit rundt uden at frygte for sin fysiske integritet eller psykiske velbefindende.
Kort sagt illustrerer "butsukari otoko" en form for snigende vold i byer, der truer mange individers sikkerhed, især kvinders. I takt med at det japanske samfund fortsat kæmper med kønsulighed, understreger dette fænomen det presserende behov for at styrke bevidstheden og beskyttelsesforanstaltningerne for at sikre sikre og respektfulde offentlige rum for alle.
