I sportens verden fortsætter kvindehad, især på sociale medier, hvor mange kvinder fordømmer de sexistiske bemærkninger, de udsættes for dagligt. Disse angreb er primært rettet mod deres udseende, deres påklædning og legitimiteten af kvindesport, hvilket skaber et vanskeligt miljø for kvindelige atleter. En bevægelse af solidaritet og respons er ved at opstå, hvor atleter endelig tør sige fra.
Tilbagevendende sexistisk kritik
Kvindelige atleter bliver ofte kritiseret, fordi deres kroppe anses for at være "for maskuline" eller "for muskuløse". Deres tøjvalg er også underlagt hård bedømmelse, ligesom opfattelsen af, at kvindesport er "kedeligere" at se på end herresport. Denne hverdagslige sexisme afspejler vedvarende kønsstereotyper i samfundet.
Se dette opslag på Instagram
En kollektiv reaktion og støtte blandt atleter
Stillet over for disse krav er kvindelige atleter ikke længere tavse. De bruger sociale medier til at udtrykke sig, dele deres oplevelser og bekræfte deres stolthed over deres kroppe og deres sport. Denne strøm af stemmer modtager en positiv respons fra andre atleter, der mobiliserer for at forsvare synligheden og værdigheden af kvindesport. Denne bevægelse er med til at nedbryde fordomme og styrke indsatsen mod sexisme.
@muaythaimusings #kampsport #misogyni #muaythai ♬ original lyd - muaythaimusings
Vold ud over blot bemærkninger
Sexisme i sport er desværre ikke begrænset til kritik af fysisk udseende. Mange kvinder lider også under psykisk vold, endda fysisk overgreb, som ofte dækkes over eller ignoreres. Ikoniske skikkelser, såsom den franske kunstskøjteløber Sarah Abitbol, den algeriske bokser Imane Khelif og den amerikanske gymnast Simone Biles, har bidraget til at bryde tavsheden, afsløret problemets omfang og presset institutioner til at handle.
I sidste ende bryder kvindelige atleter, der chikaneres på grund af deres kroppe og tøjvalg, nu deres tavshed og skaber en fælles front mod kvindehad. Kvindesport, ud over stereotyper og vold, vinder anerkendelse og respekt takket være denne essentielle mobilisering. Kampen for lighed og værdighed inden for sport er dog fortsat en daglig kamp, der skal fortsætte.
